Inspirerende musik når man blogger: 7 playlister på Spotify
Billede: Pixabay

Inspirerende musik når man blogger: 7 playlister på Spotify

Når jeg sidder i min egen verden og skriver blogindlæg, gør jeg det stort set altid med musik i mine ører. Det er dog meget forskelligt, hvad jeg hører, alt efter mit humør, og hvad jeg skriver om. Se mit bud på syv rigtig gode playlister på Spotify.

Jeg har ikke altid brugt Spotify, da jeg har været stor tilhænger af gode gamle Winamp. Det fungerede dog ikke så godt til min smartphone, og nu er jeg altså gået hen og blevet glad for Spotify.

7 fantastiske playlister at skrive til

Her er mine 7 foretrukne playlister, når jeg blogger.

#Totally Stress Free

Stille og rolig halv akustisk musik med nogle dygtige singer songwriters som George Ezra og Jack Johnson. Den er også god at starte dagen på, når man skal nyde sin morgenkaffe.

#Kaffepause

Nu hvor jeg lige nævnte kaffe, må jeg hellere få en af mine yndlings playlister med. Den hedder bare kaffepause på spotify, og den har været min go-to playliste i mange situationer. Både når jeg skriver, men også hvis jeg har inviteret et hyggeligt middagsselskab.

#Intense Studying

Hvis jeg skal skrive noget mere seriøst, eller når jeg har skrevet en skoleopgave, skal der helst ikke være vokal i musikken, så man bliver distraheret. Jeg har normal ikke noget imod at skrive, imens der er sang, men med dette musik kan du virkelig komme ind i en god skrive rytme.

Denne vil jeg klart anbefale, hvis du skal skrive til enten studie eller arbejde.

#Von Wegen Lisbeth

Jeg har for nyligt lært et tysk band at kende, som virkelig er godt. Jeg er ikke specielt god til tysk, og derfor bliver jeg heller ikke forstyrret så meget af, hvad teksten egentlig handler om. Hvis du vil høre noget musik, som virkelig rykker, er Von Wegen Lisbeth nok det bedste tyske musik, som jeg kender.

#Red Hot Chili Peppers

Jeg kan godt lide at smide et specifikt band på, når jeg sidder og skriver. Så får man et mere nært forhold til artisterne, modsat hvis man hører en blandet playliste. Begge dele er godt, men det kan være fedt at lytte til albums. Især hvis de har lavet mange gode sange, som Red Hot jo har.

#Peaceful Guitar

Dette er lidt i samme genre som Intense Studying, men dette er mere afslappende. Det kan være rigtig dejligt, bare at høre noget blidt guitarspil, hvis man har haft en lidt stressende dag.

#Indie Folk-Rock

For en del år siden, fandt jeg ud af, at hvis jeg virkelig skulle høre noget behageligt musik, hvor man kan drømme sig væk, er det Indie Folk. Der ligger en masse playlister med dette på både Spotify og YouTube, og dette er nok det musik, som jeg lytter mest til.

Ikke altid det bedste at skrive til, men det kan stort set køre i baggrunden til alverdens situationer.

Jeg håber, at du kunne bruge nogen af disse 7 forslag. Jeg lytter i hvert fald ikke til dakkedak, når jeg blogger. Det gemmer jeg til weekenden.


Advarsel: Jeg kan ikke holde styr på hvilke artikler der er mest reklamerende, men hvis du tager udgangspunkt i at alle mine blogindlæg er promoverende materiale for en virksomhed, og indser at hele internettet er betalt af nogle med en agenda, så er du godt forberedt. Jeg er ikke i tvivl om at meget af det jeg skriver er både faktuelt forkert og usagligt, det eneste jeg vil sige er, jeg har ingen onde intentioner, men husk din kritiske sans.

Om MikaVandborg.dk

Mikavandborg er mit andet jeg, og min egen personlige blog, hvor jeg skriver om alt det, der interesserer mig og alt der er skod.

Musik er min passion, men jeg er også ret vild med at lave dårlig mad, forfærdelige DIY-projekter, og spæde til forbrugsfesten med min købemani

Når jeg ikke blogger, lever jeg et ustruktureret familieliv i en lille landsby lige uden for en større dansk købstad, hvor jeg nok aldrig flytter fra. Mit private familieliv er ikke en del af min blog.